”Det er luksus, at man har så meget at vælge i mellem”

Fatima, 59 år, har boet i Blokland i 4 år

Her er fred og ro og ingen bekymringer. Jeg har det godt i Blokland. Det er gode lejligheder, og området er fantastisk, det fejler ikke noget. Jeg har tag over hovedet, her er trygt, og folk har det godt med hinanden. Jeg kan særlig godt lide fælleshuset og legepladsen, og så har vi en god bestyrelse, de er nogle flinke mennesker. Her bor også nogle gode damer, vi hilser og siger hej og snakker sammen om, hvordan det går med familien, og det er fint. Så er der alt det ekstra, man kan få med arrangementer og fællesspisning. Det er meget luksus faktisk, at man har så mange ting, man kan vælge mellem, selvom jeg ikke har meget tid til at være med. Jeg har travlt – nogle gange skal jeg være fem forskellige steder på en dag, Roskilde, Køge, København.

Der er også mange, der griller, men altså det er bare andre nationaliteter. De har deres egne familiemedlemmer og bekendte, de griller med. For eksempel tyrkerne de tager deres brød og bager det udenfor. De er gode til det. Vi somaliere er ikke så gode til at grille. Vi afrikanere, vi er lidt i vores egen verden.

Vi kan også hjælpe hinanden i opgangen. For eksempel gik der en sikring hos mig, og selvom det var klokken ni om aftenen, kom min nabo ind og hjalp mig.

Jeg kender Albertslund ud og ind, jeg kender måske ikke alle, men jeg kender mange – vores børn er jo vokset op sammen, og vi spørger hinanden om børnene. Det er en del af den familie, jeg har. Men jeg tænker faktisk meget over, hvad vi kan gøre for at gøre Albertslund bedre, så min by bliver den bedste by. Det er en grøn by, men jeg synes, den kunne trænge til lidt fornyelse, jeg tror ikke vi trækker folk til udefra – Roskilde har festivallen, Glostrup har det store center. Men lige meget hvad så er det mit hjem.

Jeg er med i Bydelsmødrene, hvor vi er ti stykker i Albertslund, der er aktive og deler informationer. Og hvis vi ser nogen, der har brug for hjælp, så strækker vi hånden ud og hjælper. Jeg startede i 2012 med undervisning, hvor vi fik seks ugers kursus, og bagefter fik vi et diplom. Nu prøver vi at være aktive i hele kommunen. Vi deltager for eksempel ved arrangementer, og nogle gange tænker vi på måske en dag selv at lave noget stort. Og så hjælper vi de kvinder, der er nye i Danmark, som ikke har så meget viden om systemet, og om hvor man kan få hjælp. Så guider vi dem derhen. Det kan være at hjælpe med netværk og nogle at snakke med, eller hvis de sidder med nogle problemer med børnene eller problemer med familien, så kan vi hjælpe. Altså bare guide og fortælle, hvor de kan finde den rigtige hjælp. Jeg er desværre den eneste fra Blokland, der er med…

Kontakt afdelingsbestyrelsen

Du kan kontakte afdelingsbestyrelsen her.


Kontakt ejendomskontoret

Du kan kontakte ejendomskontoret her.

Fejlmelding TV-Pakker

Servicepartner: YouSee
70 70 40 40
Man-fre: 8:00 - 20:00
Weekend og helligdage: 10:00 - 20:00

Fejlmelding Bredbånd og Telefoni

Servicepartner: DANSK KABEL TV - support
43 32 47 00
Man-fre: 9:00 - 20:00
Weekend og helligdage: 10:00 - 16:00